Medvirkende søges til livsbekræftende dokumentarserie om kærlighed og parforhold.
Vi søger par, der befinder sig i en livssituation, hvor kærligheden og forholdet er særligt udfordret og som har lyst til at inspirere andre og sætte parforholdet på dagsordnen.

Livet byder på op og nedture som tester kærligheden. Vi ønsker at blive klogere på hvordan vi som mennesker og par agerer i disse livssituationer. Til at hjælpe os søger vi par indenfor et bredt aldersmæssigt spektrum, ca. 20 – 65 år, som qua deres nuværende situation, bearbejder nogle bestemte udfordringer. I den forbindelse søger vi blandt andet:
En familie med sammenbragte børn, hvor børn og forældre skal omstille sig til en ny og anderledes hverdag – måske er der for meget fokus på at alle skal falde til, måske kan børnene ikke enes og hvornår må man som papforældre opdrage? Hvilke konsekvenser har det for parforholdet, når nu man lige har været vant til at være to?

Har du lyst til at høre mere om dokumentarserien, så skriv lidt om jer selv til lysv@koncern.dk.

NB: Serien er under udvikling af Koncern TV og Filmproduktion A/S til et af landets tv-stationer. Koncern er et af landets største privatejede produktionsselskaber, og står bag livsstilsprogrammer som “Blod, sved og T-shirt” (DR), “Liebhaverne” (TV2) og “Mormors bordel” (Tv2)

Juni 2011

Se artiklen her!

Nr. 3, 2011

Se artiklen her!

Jeg tror, at hans separation fik ham til at se anderledes på livet og måden han ville være på, som far, forbillede og mand.

Jeg møder alt for mange kvinder, som lever sammen med kæresten og hans børn, hvor han ikke tager sit ansvar til 100%. Jeg møder også alt for mange kvinder, som griber den nye rolle, som fars nye kærlighed, helt forkert an. De gør rent, rydder op, køber ind, laver mad, smører madpakker, påtager sig lektielæsning, opvasken, vasketøjet… ja, listen kan blive temmelig lang. Bonusmødre, som laver alle de her ting, UDEN AT NOGEN HAR BEDT OM DET. Måske kan du genkende det? Det er da klart, at nogle mænd synes, at det er alletiders! Topfedt!

Jeg er ret sikker på, at der ikke vil ske den store forandring så længe ’bonuspar’ ikke får snakket lidt mere med hinanden. Gennemgå ting og sager. Fordele ansvar imellem hinanden. Dine børn, vores børn. Aftensmad, vasketøj, hente og bringe. Kærligheden. Lysten. Forventningen. Dette gælder selvfølgelig alle par, men især par i bonusfamilier, fordi flere parter er involverede, på kryds og tværs. Familieformen, hvor faren i hamsterhjulet risikerer, at snuble over de der lange tegneseriearme. Lyt til ham. Lad ham tale ud. Lad ham klare ærterne (på sin måde) og skru selv en smule ned, i dit eget huslige kontroltårn. Frem for flere kys og kram og mindre knas og krummer. Med start i aften!

Jeg var lige ankommet, sammen med min familie, til årets skiferie. Den første af slagsen, i 12 år, for mit vedkommende. Jeg var glad, ivrig og en smule nervøs fordi sidst jeg stod med skistøvle på fødderne var jeg 25 år. I dag er jeg 37. Tilbage til moren. Hun var bestemt ikke glad. Det var hverken hendes første eller bedste feriedag. Jeg gætter på, at det var hendes sidste dag – det var så den vinterferie, aflevere x antal ski tilbage, tilbage til Danmark, tilbage til hverdagen. Hun kiggede surt på sin mand som svarede igen med: “Jo, jeg kan da”. “NEJ, du kan ej!” råbte moren tilbage og gik hen imod udgangen. Tilbage stod en temmelig overrasket far, tre tilhørende børn og alle os andre, som var i færd med at leje udstyr eller aflevere det tilbage, og sige tak og farvel for denne gang. Hold da op, tænkte jeg. Drama! Næste tanke: mon det er mig, når vi når hen til vores skiferies sidste dag?  (Hvorfor tror I, at der er gået 12 år siden vi sidst var afsted?)

Man kan gøre mange ting for at undgå et lignende scenarie. Jeg ved hvad jeg kan gøre, for at min mand skal slippe for en råbende kone, foran børnene og gud og hvermand.

Sofia’s egen Ski Survival:

1. Husk morgenkaffen – 1 stærk kop efterfulgt af endnu 1 stærk kop.

2. Spis en god morgenmad. (jeg har ferie og kan godt nå det)

3. Sørg for at blodsukkerniveau er stabilt i løbet af dagen.

4. Hav en müslibar eller et stykke frugt i lommen. (sulten mor = sur mor)

5. Tæl langsomt til ti, hvis mand eller børn får pulsen til at stige og blodet til at koge.

6. Hold pauser. Jeg er 37 og har i den grad ikke brug for at stå på ski uafbrudt fra morgen til aften.

Konklusion: Årets skiferie blev en rigtig god skiferie. Så god at jeg faktisk overvejer at tage afsted igen… Inden der er gået 12 år.

Privat var 2010 dog et af de hårdeste år jeg har oplevet. Teenagebomben sprang i luften allerede i løbet af foråret. BOOOM! Min familie består af mand og 4 piger i aldrene 4, 8, 12 og 15 år. De to ældste er min mands og de to yngste er vores fælles døtre. Alle par, som har levet sammen i en række år, er godt klar over, at forhold kører op ad bakke og ned ad bakke, ligesom en rutsjebane. Nogle gange kilder det for vildt, og det er bare det skønneste! Andre gange er man ved at brække sig og vil mest af alt stå af toget, og teste en anden forlystelse. Giver man slip eller holder man fast? Jeg holder fast. Jeg har fulgt min mands døtre siden de var helt små, set dem udvikles og vokse op til store piger, med hele storbyen for sine fødder. De er af sted!

Og her gælder det om, at følge med. Tempo bonusmor! Mere fart på! KOM NU! I 2011 må jeg træde på speederen for at følge med en teens tempo, men samtidig holde øje med bakgearet, når der er brug for det. En bonusmors evige dilemma, uanset om man har boet sammen med børnenes far i 3 år eller i 13 år.

2010 var også året, hvor jeg blev præsenteret for en ukendt side, som relativt ny forfatter i forlagsverdenen. Opfølgeren til min debut, fra 2008, var sat til udgivelse i oktober. Det skete aldrig. Bogen kom aldrig i trykken. Projektet tog en meget trist drejning i sommer, og det sidste halve år er gået med advokater, stævning, forlig. Den lille forfatter vs. det store forlag. Jeg gik ind i kampen for at kræve mit. En lang, opslidende proces som gav resultater i sidste ende. Erstatning. Rettigheder. Manuset tilhører mig. Man lærer så længe man lever. Det betaler sig, at være stædig. At ikke lade sig blive trampet på. Tro på sin sag. Kæmpe om man brænder for noget.

Jeg er glad for, at 2010 snart er et overstået kapitel. Jeg er blevet en hel del erfaringer rigere. Erfaringer for arkivet, erfaringer at hive frem, og at tage ved lære. Jeg vil nyde, at blikke fremad. Lade 2010 ligge. Mine planer er til for 2011. Hele det kommende år. Måneder af muligheder. Meget få ting er umulige. Så længe man brænder. Ikke melder pas. Jeg tager endnu en tur i rutsjebanen. Med min elskede mand. Og børnene. Alle pigerne.

GODT NYT 2011!

Sofia

“Der findes ingen garantier.” Det sagde min mand til mig allerede fra starten. Tilbage i 1998. Midt i et kaos af lige dele vanvittig forelskelse og frygt over mit nye forhold. Han sagde det dog ikke for at skræmme mig væk, fra ham og hans to små børn, men mere som en konstatering. Og de ord hænger stadig fast hos mig. Dengang ligesom i dag; 12 år senere og ligeså mange år ældre + udvidelsen med to fælles børn i familien Gravesen. Fordi det er så forbandet sandt, i myldret af hverdagens vanskelige pletter, sure mælkekartoner og indtørret sovs på spisebordet.

Ingen garantier. Ikke at tage hinanden for givet. Kun et kæmpelæs monsterhårdt arbejde. Dag ud og dag ind. År efter år. Måske lyder det kedeligt. Ren rutine. Det samme gamle lort. Det kan godt være. Men jeg gør det gerne. Fordi jeg lever i konstant berøring med alternativet. Den separerede forælder. Den person, som ser sine børn hver anden uge. Den halve tid, hele livet – uden to af børnene hos sig.

Tanken om, at gå tilbage til start, efter så mange år sammen, gør mig kun mere fast besluttet på at fortsætte videre. Blive ved. Tanken om, at finde mig selv hos en ny mand – med en ny omgang bonusbørn – og mine egne to, oven i, gør mit valg i livet krystalklart.

Den anden måned, nr. 2, hvilken er det, tænker du måske? Det er oktober. Når sommerferiens sol og varme er forsvundet og vi atter er tilbage i den grå, kolde hverdag. Når jeg tænker efter så går det op for mig, at flere par i min bekendtskabskreds faktisk er blevet skilt, i januar eller oktober! Hvor hårdt min mand og jeg end må have det nogle gange, hvor sorte skyerne end må være på min, til tider, mørke himmel, så vil jeg ikke skifte det ud. Jeg vil ikke skilles. Blot blive mindet om garantierne i ny og næ. Dem, der ikke findes.

Godt Nyt 2011 ønsker Bonusmoren.

Rihanna + Eminem