God fornøjelse med den første artikel i en serie om livet som bonusmor.
Mit første interview er med Charlotte Heje Haase, Redaktionschef på Psykologi og forfatter til tre bøger. Den seneste er Generation Multiorgasme, hvor der er et kapitel med en personlig beretning om at blive bonusmor.

Charlotte er 34 år og bonusmor siden 2009. Hun har 3 bonusbørn i aldrene 7, 9 og 14 år. Hendes kæreste er 45 år.

Hvad faldt du for, ved din kæreste?
Hans varme øjne, entusiasme og humor.

Nævn 3 gode egenskaber ved ham.
Han er et godt menneske, en kærlig far og har en fantastisk humor.

Hvad tænkte du da du fik at vide, at din kæreste havde børn i forvejen?
Ok, så skal det i hvert fald ikke være seriøst, og jeg behøver jo ikke at møde dem. Men så gik der nogle måneder, og jeg blev dybt forelsket, og jeg fandt ud af, at det var enten eller. Han talte jo om dem hver femte minut og savnede dem konstant. Til sidst begyndte de at spørge til, hvornår de måtte møde mig. De boede faktisk i min lejlighed, mens jeg sov hos en veninde eller mine forældre, når han havde dem. Jeg var rædselsslagen for, at de ikke ville kunne lide mig. Nu ser jeg det som et plus, at han har børn. De er helt fantastiske, og jeg har været meget heldig.

Hvilke reaktioner fik du fra dine omgivelser, kollegaer, veninder, bekendte – positive og mindre positive.
”Hvorfor skal du gøre det så svært for dig selv.”
”Du vil aldrig komme i første række.”
”Så bliver det lettere, hvis I skal have børn en dag, for han er ikke så pylret og angst, som man er ved første barn.”

Hvordan har din egen familie håndteret, at du har fundet sammen med en mand som har børn?
Utrolig godt. De elsker børnene og har sagt, at når deres far gør mig glad, så er han den helt rigtige mand for mig, og de vil gøre alt, der står i deres magt for, at børnene føler sig velkomne i min familie, for de er en del af mit liv nu. Vi har ingen små børn i min familie, så de bliver virkelig forkælet. Første gang min farfar skulle møde dem, havde han lavet et digt til dem, og vi har en adventstradition hos mine forældre. Det gode er, at børnene også godt kan lide min familie. Sidst havde de lavet en collage til mine forældre og ville de ikke hjem, og der fik min mor tårer i øjnene af glæde.

Hvilke fordele er der ved at være bonusmor?
Jeg har lagt mit liv om og er holdt op med at feste vildt. Jeg har simpelthen fået noget ind i mit liv, der er mere værd end at drikke det glas for meget, som jeg havde en tendens til, når jeg gik i byen. Jeg har faktisk ikke rørt alkohol i to år nu.

En anden fordel er, at jeg ser min kæreste på en anden måde. Helt fra starten af, har jeg fået et indblik i, hvordan han tackler konflikter, og hvor meget han troede på os. Han har været meget inkluderende, og måske er det derfor, at det er gået så let. Børnene har kunnet mærke, at jeg var en del af hans liv nu. Det har gjort, at jeg har turde at give mig hen og er blevet bedre til at tale om tingene på en voksen måde, hvis jeg har følt mig såret.

Fordelene er også, at når vi har dem, så lever vi meget i nuet. Vi har dem hver anden weekend fra torsdag til mandag, og i det tidsrum laver vi alle mulige aktiviteter og tænder først computerne, når de er gået i seng. Så der er kommet mere nærvær ind i mit liv og flere grin. Det er svært at gå og have ondt af sig selv eller at være arbejdsnarkoman, når der er nogle små mennesker, der kræver ens tilstedeværelse i nuet – og ser lige igennem en. Jeg var fx kommet hjem fra et foredrag om min sidste bog, og jeg synes ikke, at det gik så godt og sagde til min kæreste: ”Da jeg spurgte, om der var nogle spørgsmål, så spurgte folk bare, hvor jeg havde købt mit tøj og mine sko!” Han sagde: ”Det er da fordi, du er så lækker skat!” Hvilket ikke var det, jeg ville høre. Så sagde den 9-årige, som jeg slet ikke vidste lyttede med ”Ej far, hun vil da hellere have, at de siger noget om det, hun sagde i stedet for, hvordan hun så ud.” De er utrolig menneskekloge og sjove.

Hvordan fordeler dig og din kæreste opgaver/ansvar mellem jer, vedr. hans børn? Giv gerne 1 eksempel fra hverdagen.
Han laver faktisk det meste af det praktiske. Det gik op for mig, da han gik ned med diskusprolaps i to måneder, og jeg skulle tage over, fordi han kun kunne ligge ned.
Han køber oftest ind, når vi har børnene. Han har høje krav til økologi osv. Han bager brød, og vi skiftes til at lave aftensmad. Jeg sætter morgenmaden frem og hygger med dem om morgenen, mens han smører madpakkerne.
Han henter børnene fra skole, men nu hvor jeg har fået kørekort, er jeg også klar til at tage en tørn. Han dyrker kungfu med drengene, og jeg går til zumba med pigen.
Jeg hjælper med dansk og stile, fordi det er min stærke side. Han hjælper med matematik og kemi. Jeg køber ind til pakkekalenderen i julemåneden og laver snelandskab med dem, da jeg synes, at sådan noget er vildt hyggeligt. Det er også mig, der laver personlige gaver til deres mødre med dem – fx deres billeder på krus eller en foto-kalender.
Men det er far, der putter dem, og den eneste der dur, når de er syge.

Hvordan er dit forhold til hans eks?
Hans børn har to forskellige mødre. Den ældstes mor inviterede mig til hendes 50 års fødselsdag, da jeg kun havde kendt min kæreste i tre måneder. Hun skulle nok lige se mig an, det var en voksenfest, og jeg mødte hende, før jeg mødte hendes datter. Og da jeg senere spurgte, om jeg måtte komme med til en Skole-Hjem samtale, sagde hun ja med det samme. De yngstes mor har holdt børnefødselsdage, hvor jeg og min kæreste også var med.
Jeg respekterer begge mødre højt, for jeg kan jo mærke, at de er gode mødre. Børnene er sunde, udadvendte og føler sig elskede. Nogle gange hvis jeg bliver lidt jaloux på, at de har børn med min kæreste, og den ene har været gift med ham, så husker jeg mig selv på, at de har gjort alt for at redde forholdet, men at det ikke gik. Og at deres romantiske relation er fortid, men de er forældre sammen for livet. Det er i alles interesse at kommunikationen mellem dem er god.

Hvilket råd vil give andre kvinder som forelsker sig i en mand med børn fra et tidligere forhold?
Sørg for at forventningsafstemme fra starten af – meget mere end i ”almindelige” forhold. Find fx ud af, om han eller hun kunne forestille sig at få flere børn en dag og bliv enige om, hvad din rolle er i forhold til bonusbørnene. Dette kan jo ændre sig, men det kan være rart at have en vis enighed om, hvor det er, at man står.

Hvis du ikke ønsker at involvere dig med børnene, så er det måske bedre at ses, når partneren ikke har dem, da de vil kunne mærke det som en afvisning, og jeres forhold vil blive derefter.

En anden ting er at gøre tingene i et stille og roligt tempo. Tag en dag af gangen og hav stor forståelse for, at du ikke har førsteprioritet som i et forhold uden børn. Det første 1,5 år, så sov min kæreste med børnene i vores soveværelse, mens jeg sov i stuen, når vi havde dem hos os. Jeg valgte at trække mig, da jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne sove igennem, når de talte i søvne eller snorkede. I stedet for at smide dem ud og blive den onde stedmor, flyttede jeg ud og lod dem og deres far sove alene. Det kunne jeg gøre, fordi jeg slet ikke var i tvivl om hans kærlighed, og fordi det var vigtigt for mig at sætte grænser. De spurgte ”Vil du ikke nok sove hos os?” og det var dejligt, fordi jeg hellere vil have, at de savner mit selskab end at ønsker, at jeg ikke er der. Det var nok i virkeligheden mere farens behov end deres at sove sammen, for de sov jo allerede, når han lagde sig, men han savnede dem jo vildt og ville gerne se dem så meget som muligt, når vi havde dem, så det var helt naturligt, at dette var nødvendigt i starten.

Det er vigtigt, at du siger til og fra. Både hvis du har brug for tid alene eller gerne vil deltage i noget. I dag sover de på deres eget værelse, men kommer ind i sengen til os, så snart de vågner og ved, at de altid kan komme, hvis de har en dårlig drøm.

Du skal også gøre dig klart, at børnenes mor eller mødre altid vil være i hans liv. Det skal du respektere og være med til at få det til at køre så gnidningsfrit som muligt. Du må aldrig være jaloux på hans børn eller eksen. Man bliver ikke skilt, når man har børn sammen, medmindre man har prøvet alt for at redde forholdet. Og børnene har ikke valgt, at deres forældre ikke skulle være sammen, og at han skulle møde dig. Sørg for at lade dem mærke, at jeres hjem altid har plads til dem.

Lad være med at blande dig i opdragelsen før der er gået et halvt år. Bare observer og hvis du har nogle indvendinger, så vent til I er alene og giv udtryk for, hvad du ser på en respektfuld måde. Det er meget følsomt, og som skilsmisseforælder har man i forvejen en kæmpe skyld på skuldrene, så prøv at lade være med at dynge mere på læsset, men at sige det på en god og konstruktiv måde. Også hvis det har betydning for dig. Jeg måtte fx bede min kæreste om ikke at rette så meget på den mellemste, når vi spiste, fordi jeg blev stresset under spisningen. Det mirakuløse var så, at da han holdt op, sad han også mere roligt. Så nogle gange er det en fordel, at kunne se ting udefra som bonusmor eller far – men træd varsomt og respektfuldt.  SG.

Hold øje med næste udgave af Bonusmagasinet, hvor du kan læse om endnu en bonusmor og hendes liv sammen med hans børn. Du vil også få 5 brugbare råd til en skøn sommerferie i bonusfamilien.

Tanken bag Bonusmagasinet. De sidste 5 år har jeg haft et ønske om at lave et magasin for bonusmødre og den moderne storfamilie. Jeg har været i kontakt med flere redaktioner, præsenteret min idé og fået et pænt nej tak, af forskellige grunde. Krisetider, for meget tabu bag emnet og for lille en del af den danske befolkning, som har interesse i stof, som udelukkende drejer sig om dine, mine og vores børn. Det er måske rigtig nok men jeg gider ikke vente på, at procentdelen i Danmark vokser sig helt tilpas – derfor dette magasin, her og nu, på bonusmor.dk. Send mig en mail, kom med ris og ros, idéer til emner du vil at jeg skriver om i kommende numre. Sofia Gravesen

Medvirkende søges til livsbekræftende dokumentarserie om kærlighed og parforhold.
Vi søger par, der befinder sig i en livssituation, hvor kærligheden og forholdet er særligt udfordret og som har lyst til at inspirere andre og sætte parforholdet på dagsordnen.

Livet byder på op og nedture som tester kærligheden. Vi ønsker at blive klogere på hvordan vi som mennesker og par agerer i disse livssituationer. Til at hjælpe os søger vi par indenfor et bredt aldersmæssigt spektrum, ca. 20 – 65 år, som qua deres nuværende situation, bearbejder nogle bestemte udfordringer. I den forbindelse søger vi blandt andet:
En familie med sammenbragte børn, hvor børn og forældre skal omstille sig til en ny og anderledes hverdag – måske er der for meget fokus på at alle skal falde til, måske kan børnene ikke enes og hvornår må man som papforældre opdrage? Hvilke konsekvenser har det for parforholdet, når nu man lige har været vant til at være to?

Har du lyst til at høre mere om dokumentarserien, så skriv lidt om jer selv til lysv@koncern.dk.

NB: Serien er under udvikling af Koncern TV og Filmproduktion A/S til et af landets tv-stationer. Koncern er et af landets største privatejede produktionsselskaber, og står bag livsstilsprogrammer som “Blod, sved og T-shirt” (DR), “Liebhaverne” (TV2) og “Mormors bordel” (Tv2)

Juni 2011

Se artiklen her!

Nr. 3, 2011

Se artiklen her!

Jeg tror, at hans separation fik ham til at se anderledes på livet og måden han ville være på, som far, forbillede og mand.

Jeg møder alt for mange kvinder, som lever sammen med kæresten og hans børn, hvor han ikke tager sit ansvar til 100%. Jeg møder også alt for mange kvinder, som griber den nye rolle, som fars nye kærlighed, helt forkert an. De gør rent, rydder op, køber ind, laver mad, smører madpakker, påtager sig lektielæsning, opvasken, vasketøjet… ja, listen kan blive temmelig lang. Bonusmødre, som laver alle de her ting, UDEN AT NOGEN HAR BEDT OM DET. Måske kan du genkende det? Det er da klart, at nogle mænd synes, at det er alletiders! Topfedt!

Jeg er ret sikker på, at der ikke vil ske den store forandring så længe ’bonuspar’ ikke får snakket lidt mere med hinanden. Gennemgå ting og sager. Fordele ansvar imellem hinanden. Dine børn, vores børn. Aftensmad, vasketøj, hente og bringe. Kærligheden. Lysten. Forventningen. Dette gælder selvfølgelig alle par, men især par i bonusfamilier, fordi flere parter er involverede, på kryds og tværs. Familieformen, hvor faren i hamsterhjulet risikerer, at snuble over de der lange tegneseriearme. Lyt til ham. Lad ham tale ud. Lad ham klare ærterne (på sin måde) og skru selv en smule ned, i dit eget huslige kontroltårn. Frem for flere kys og kram og mindre knas og krummer. Med start i aften!

Jeg var lige ankommet, sammen med min familie, til årets skiferie. Den første af slagsen, i 12 år, for mit vedkommende. Jeg var glad, ivrig og en smule nervøs fordi sidst jeg stod med skistøvle på fødderne var jeg 25 år. I dag er jeg 37. Tilbage til moren. Hun var bestemt ikke glad. Det var hverken hendes første eller bedste feriedag. Jeg gætter på, at det var hendes sidste dag – det var så den vinterferie, aflevere x antal ski tilbage, tilbage til Danmark, tilbage til hverdagen. Hun kiggede surt på sin mand som svarede igen med: “Jo, jeg kan da”. “NEJ, du kan ej!” råbte moren tilbage og gik hen imod udgangen. Tilbage stod en temmelig overrasket far, tre tilhørende børn og alle os andre, som var i færd med at leje udstyr eller aflevere det tilbage, og sige tak og farvel for denne gang. Hold da op, tænkte jeg. Drama! Næste tanke: mon det er mig, når vi når hen til vores skiferies sidste dag?  (Hvorfor tror I, at der er gået 12 år siden vi sidst var afsted?)

Man kan gøre mange ting for at undgå et lignende scenarie. Jeg ved hvad jeg kan gøre, for at min mand skal slippe for en råbende kone, foran børnene og gud og hvermand.

Sofia’s egen Ski Survival:

1. Husk morgenkaffen – 1 stærk kop efterfulgt af endnu 1 stærk kop.

2. Spis en god morgenmad. (jeg har ferie og kan godt nå det)

3. Sørg for at blodsukkerniveau er stabilt i løbet af dagen.

4. Hav en müslibar eller et stykke frugt i lommen. (sulten mor = sur mor)

5. Tæl langsomt til ti, hvis mand eller børn får pulsen til at stige og blodet til at koge.

6. Hold pauser. Jeg er 37 og har i den grad ikke brug for at stå på ski uafbrudt fra morgen til aften.

Konklusion: Årets skiferie blev en rigtig god skiferie. Så god at jeg faktisk overvejer at tage afsted igen… Inden der er gået 12 år.

Privat var 2010 dog et af de hårdeste år jeg har oplevet. Teenagebomben sprang i luften allerede i løbet af foråret. BOOOM! Min familie består af mand og 4 piger i aldrene 4, 8, 12 og 15 år. De to ældste er min mands og de to yngste er vores fælles døtre. Alle par, som har levet sammen i en række år, er godt klar over, at forhold kører op ad bakke og ned ad bakke, ligesom en rutsjebane. Nogle gange kilder det for vildt, og det er bare det skønneste! Andre gange er man ved at brække sig og vil mest af alt stå af toget, og teste en anden forlystelse. Giver man slip eller holder man fast? Jeg holder fast. Jeg har fulgt min mands døtre siden de var helt små, set dem udvikles og vokse op til store piger, med hele storbyen for sine fødder. De er af sted!

Og her gælder det om, at følge med. Tempo bonusmor! Mere fart på! KOM NU! I 2011 må jeg træde på speederen for at følge med en teens tempo, men samtidig holde øje med bakgearet, når der er brug for det. En bonusmors evige dilemma, uanset om man har boet sammen med børnenes far i 3 år eller i 13 år.

2010 var også året, hvor jeg blev præsenteret for en ukendt side, som relativt ny forfatter i forlagsverdenen. Opfølgeren til min debut, fra 2008, var sat til udgivelse i oktober. Det skete aldrig. Bogen kom aldrig i trykken. Projektet tog en meget trist drejning i sommer, og det sidste halve år er gået med advokater, stævning, forlig. Den lille forfatter vs. det store forlag. Jeg gik ind i kampen for at kræve mit. En lang, opslidende proces som gav resultater i sidste ende. Erstatning. Rettigheder. Manuset tilhører mig. Man lærer så længe man lever. Det betaler sig, at være stædig. At ikke lade sig blive trampet på. Tro på sin sag. Kæmpe om man brænder for noget.

Jeg er glad for, at 2010 snart er et overstået kapitel. Jeg er blevet en hel del erfaringer rigere. Erfaringer for arkivet, erfaringer at hive frem, og at tage ved lære. Jeg vil nyde, at blikke fremad. Lade 2010 ligge. Mine planer er til for 2011. Hele det kommende år. Måneder af muligheder. Meget få ting er umulige. Så længe man brænder. Ikke melder pas. Jeg tager endnu en tur i rutsjebanen. Med min elskede mand. Og børnene. Alle pigerne.

GODT NYT 2011!

Sofia

“Der findes ingen garantier.” Det sagde min mand til mig allerede fra starten. Tilbage i 1998. Midt i et kaos af lige dele vanvittig forelskelse og frygt over mit nye forhold. Han sagde det dog ikke for at skræmme mig væk, fra ham og hans to små børn, men mere som en konstatering. Og de ord hænger stadig fast hos mig. Dengang ligesom i dag; 12 år senere og ligeså mange år ældre + udvidelsen med to fælles børn i familien Gravesen. Fordi det er så forbandet sandt, i myldret af hverdagens vanskelige pletter, sure mælkekartoner og indtørret sovs på spisebordet.

Ingen garantier. Ikke at tage hinanden for givet. Kun et kæmpelæs monsterhårdt arbejde. Dag ud og dag ind. År efter år. Måske lyder det kedeligt. Ren rutine. Det samme gamle lort. Det kan godt være. Men jeg gør det gerne. Fordi jeg lever i konstant berøring med alternativet. Den separerede forælder. Den person, som ser sine børn hver anden uge. Den halve tid, hele livet – uden to af børnene hos sig.

Tanken om, at gå tilbage til start, efter så mange år sammen, gør mig kun mere fast besluttet på at fortsætte videre. Blive ved. Tanken om, at finde mig selv hos en ny mand – med en ny omgang bonusbørn – og mine egne to, oven i, gør mit valg i livet krystalklart.

Den anden måned, nr. 2, hvilken er det, tænker du måske? Det er oktober. Når sommerferiens sol og varme er forsvundet og vi atter er tilbage i den grå, kolde hverdag. Når jeg tænker efter så går det op for mig, at flere par i min bekendtskabskreds faktisk er blevet skilt, i januar eller oktober! Hvor hårdt min mand og jeg end må have det nogle gange, hvor sorte skyerne end må være på min, til tider, mørke himmel, så vil jeg ikke skifte det ud. Jeg vil ikke skilles. Blot blive mindet om garantierne i ny og næ. Dem, der ikke findes.

Godt Nyt 2011 ønsker Bonusmoren.